Menu
  • Del

Formålet med Camping Outdoor Danmark

- At samle campingimportører, campingforhandlere, campingproducenter og campingpladser for i fællesskab at løfte erhvervet til et højere niveau

- Branding af camping og outdoor som ferieform på tværs af branchen, så der kommer flere kunder til medlemmerne

- At varetage politisk arbejde for at give branchen optimale erhvervsvilkår

- At sikre medlemmerne en bedre bundlinje

 

 

Fællesskab

Fællesskab er lige præcis det ord, som beskriver Camping Outdoor Danmark bedst, fordi det er fællesskabet, der skal bære fremtiden.

I fællesskab skal medlemmerne og brancheforeningen løfte branchen og fremme camping som ferieform. Branchen skal udvikles, så camping er en attraktiv ferieform, der kan vokse og tiltrække kunder til både forhandlere og campingpladser også på langt sigt.

Politisk skal Camping Outdoor Danmark skabe de bedst mulige erhvervsforhold for branchen både lokalt, regionalt og på Christiansborg.

Hele tanken bag Camping Outdoor Danmark er at have en brancheforening, hvor alle støtter op om og bidrager til fællesskabet.

Brancheforeningen arbejde for at give medlemmerne de bedste vilkår for at drive virksomhed indenfor camping. Herunder også at skaffe flere ”nye” gæster til camping, dvs. dem der aldrig har prøvet camping, og de mange gode oplevelser, man får på campingferie.

Camping Outdoor Danmark arbejder med sociale medier for at brande campingerhvervet, så der bliver et større kendskab til camping som ferieform, og derved kommer flere gæster på campingpladserne og flere kunder til forhandlerne. 

 

 

Historien bag Camping Outdoor Danmark

I vinter 2017/18 mødtes importører og producenter for at drøfte fremtiden, og hvordan flere ville campere. I årene forud var der lavet en del markedsføring, hvor Camping Branchen og Campingrådet var gået sammen om at promovere camping. Agendaen på mødet var: hvordan kan vi sammen skabe mere opmærksomhed på det at campere, og hvordan kan man markedsføre camping som ferieform i endnu højere grad end tidligere. Campingrådet var lukket, og der var også blandt campingpladserne et behov for en brancheforening.

For at få gennemslagskraft blev beslutningen at få nogen, der kunne arbejde med dette på daglig basis. I Camping Branchen sad Pia Nielsen som sekretær, og der var brug for mere kraft, hvis campingpladserne også skulle med.

Der var afholdt flere møder med DK Camp og DCU om en fælles brancheforening, og alle var enige om, at det var vejen frem for branchen. I arbejdsgruppen begyndte de at lede efter kandidater, og valget faldt på Jens Brendstrup, som blev den nye brancheforenings første direktør.

Navnet på branche foreningen blev: Outdoor – Camping – Ferie - Fritid i daglig tale forkortet til OCFF.

Den 1. april 2018 var foreningen en realitet, og nu skulle det hårde arbejde med at skaffe medlemmer starte. Det var hårdt arbejde og afgørende, at man finde nok campingpladser, som ville være medlem af OCFF. Da man rundede nytår 2018 var de sikre på, at foreningen var bæredygtig, idet næsten halvdelen af enhederne var en del af medlemskabet.

Næste projekt var så at fusionere Camping Branchen ind i OCFF, hvilket blev en realitet i juni 2019.

Navnet blev på generalforsamlingen 27. november 2019 ændret til Camping Outdoor Danmark.