Nye krav til fortrydelsesfunktion på hjemmesider og apps fra 19. juni
Fra den 19. juni indføres der nye regler for virksomheder, der sælger til forbrugere online. Fremover skal kunder kunne fortryde et køb direkte via en tydelig og lettilgængelig funktion på virksomhedens hjemmeside eller app – lige så enkelt som selve købet gennemføres.
Det centrale krav er, at der etableres en synlig digital løsning, hvor forbrugeren nemt kan give besked om fortrydelse. Funktionen skal være klart markeret, eksempelvis med teksten “Fortryd aftale”, og den skal være tilgængelig i hele fortrydelsesperioden.
Hvad skal du være opmærksom på?
Samlet set betyder reglerne, at virksomheder skal sikre en mere brugervenlig og gennemsigtig proces for fortrydelse – og samtidig få opdateret både systemer og handelsbetingelser inden fristen.
Kravet om en lovpligtig fortrydelsesknap følger af EU-direktiv 2023/2673 og er indarbejdet i dansk ret via ændringer til Forbrugeraftaleloven (Lov nr. 723 af 20. juni 2025), som træder i kraft den 19. juni 2026.