Menu
  • Del

Messer i 2027

Campingturismen i Europa er i vækst, og nye markeder – særligt i Holland, Tyskland og andre centraleuropæiske lande – rummer et stort potentiale for danske campingdestinationer. For at tiltrække disse turister til Danmark er tilstedeværelse på de store europæiske messer afgørende.

Derfor arrangerer vi hvert år Danmarksstande på udvalgte messer, hvor vores medlemmer samlet kan præsentere Danmark som campingdestination over for hundredetusindvis af potentielle gæster. Vi håndterer det praktiske, såsom booking, standopbygning og koordinering, så du som medlem kan fokusere på det vigtigste: at møde kunderne, skabe relationer og booste din næste sæson.

Desuden sørger vi også for omtale på sociale medier og i presse før og under messen - i samarbejde med VisitDenmark. 

Reisen & Caravaning – Hamburg

4.–7. februar 2027

En af Tysklands største rejse- og campingmesser afholdes i Hamborg, og vi er igen med i 2027.

Vi har booket 80 m² – samme størrelse som i 2026 – og fordeler pladsen blandt interesserede medlemmer.

Sidste år havde vi 12 individuelle stande på vores Danmarksstand, og vi forventer det samme eller mere i år. 

Pris: 1.500 kr./m² (Normalt har hver deltager ca. 2-4 m2 på standen)

Læs mere om messen HER

Caravana – Leeuwarden, Holland

27.–31. januar 2027

Caravana i Leeuwarden er en central messe for branchen i Benelux-området. Vi har endnu ikke forhåndsreserveret, men planlægger deltagelse – tilmeld din interesse, så vi kan vurdere behovet.

Sidste år havde vi 5 individuelle stande på vores Danmarksstand, og vi håber på, at vi får lige så mange eller flere i år. 

Pris: 1.000 kr./m² (Normalt har hver deltager ca. 2-4 m2 på standen)

Læs mere om messen HER

Tilmeld dig eller hør mere ved at kontakte Kim Petersen på e-mail kp@campingoutdoordanmark.dk og/eller på mobil: 30252271.

Pladserne er begrænsede, og vi tildeler dem efter tilmeldingsrækkefølge.

Kontakt os