Menu
  • Del

Certificeringskriterier

En campingplads, der ønsker Green Stay certificeringen, skal gøre en ekstra bæredygtighedsindsats og opfylde de kriterier, der er udviklet med udgangspunkt i FN’s verdensmål.

I udviklingen af kriterierne har der været flere processer fra at finde relevante verdensmål til at gennemgå det praktiske med campingpladser for at sikre relevans.

For at modtage Green Stay certificeringen skal pladsen opfylde minimum 50% af kriterierne inden for hvert mål det første år, og efterfølgende skal pladsen opfylde minimum 80% af kriterierne.

Se kriterierne nedenfor eller download listen her

 

Kriterier der bidrager til verdensmål nr. 6

 

  1. Campingpladsen skal have vandmåler.

 

  1. Der skal være vandsparende armaturer i køkken, baderum og på toiletter (max 5 l/min) (minimum 80 %).

 

  1. Der skal installeres sensorer eller tidsstyring på vandhaner i fællesrum (minimum 80 %).

 

  1. Hvis pladsen har urinaler, skal disse være vandfrie, med sensor eller tidsstyring (minimum 80 %).

 

  1. Brusere i baderum skal være vandsparende, med sensorer, med tidsstyring eller med literstyring (max 9 l/min) (minimum 80 %).

 

  1. Toiletter skal være vandsparende toiletter med dobbeltskyl (minimum 80%).

 

  1. Wc-cisterner har dobbelt skyl eller skyl på under 6 liter (minimum 80%).

 

  1. Pladsen skal udføre tjek mht. utætheder minimum én gang om måneden.

 

  1. Hver plads skal aflæse og vurdere vandforbrug minimum én gang om måneden.

 

  1. Fordelt på pladsen skal det være muligt at fylde vandunke og vandflasker med postevand. Vandposter skal være med autoluk, eller manuel påvirkning for vandgennemstrømning er mulig.

 

  1. Pladsen skal have opsamling og brug af regnvand til f.eks. toiletter og vanding af haver og græsplæner.

 

  1. Minimum 70% af alle rengøringsmidler på pladsen skal være miljømærkede. Dette inkluderer men er ikke begrænset til nedestående (hvis disse bliver anvendt på pladsen):
  • Håndsæbe
  • Shampoo og balsam
  • Opvaskesæbe
  • Opvaske og afspændingsmidler til opvaskemaskiner
  • Vaskemiddel til vaskemaskine

 

  1. Håndklæder, klude og linned vaskes med miljømærkede vaskemidler på miljømærkede vaskerier eller i egne maskiner.

 

  1. Pladsen skal have faste procedurer angående brug og dosering af vaskemidler.

 

  1. Pladsen skal bruge miljømærkede svampe, klude og børster (minimum 80%).

 

  1. Pladsen skal reducere brugen af engangsplastik f.eks. plastikhandsker, plastikposer.

 

 

Kriterier der bidrager til verdensmål nr. 7

 

  1. Pladsen måler sit energiforbrug minimum én gang om måneden og skal have tiltag for reducering af dette.

 

  1. Pladsen skal rapportere på sit forbrug hvert år.

 

  1. Pladsens lamper skal være med LED, energisparende pærer eller lysstofrør (minimum 80%)

 

  1. Udendørs belysning skal være LED med tidsstyring eller skumringsrelæ.

 

  1. Belysning på fællesområder (baderum toiletter etc.) skal være styret af tidsstyring eller skumringsrelæ.

 

  1. Klimaanlæg og ventilation styres efter behov - samt rengøres og efterses ud fra de anviste eftersynsintervaller fra producenten.

 

  1. Når hytter, værelser, ferielejligheder eller feriehuse i en periode af mindst en uge ikke er udlejede, skal køleskabe, varmtvandsbeholdere etc. Så vidt muligt slukkes.

 

  1. Nyindkøbte vaskemaskiner, rengøringsmaskiner og tilsvarende skal have lavt energiforbrug og indkøbes efter retningslinjer fra Center for Energibesparelse og skal være i klasse A++ eller A+++ på EU's klassifikation.

    Alternativt kan man købe genbrugsprodukter, da dette støtter genbrugstankegangen. Disse behøver ikke leve op til samme stramme energiretningslinjer.

    Obs. Hvis man køber genbrugsmaskiner, skal disse køre på vedvarende energi.

 

  1. Pladsen anvender energi (Strøm) fra vedvarende energikilder (minimum 80%)
  • Solceller
  • Vindmøller
  • Varmepumper
  • Jordvarme

 

  1. Pladsen har helt eller delvist egen vedvarende energiproduktion (solvarmeanlæg, solcelleanlæg, biobrændsel, jordvarme eller vindmøllestrøm)

 

 

 

Kriterier der bidrager til verdensmål nr. 12

 

  1. Pladsen har en affaldsplan vedrørende sortering og genbrug.

 

  1. Affaldssortering på pladsen
  • Campingpladsen sorterer affald i mindst 10 fraktioner
  • Gæsterne sorterer i minimum 4 fraktioner (pant, glas, papir, pap, dåser/metal)

 

  1. Miljøfarligt affald (batterier, lysstofrør, E-pærer, maling, kemikalier, hårde hvidvarer etc.) skal sorteres og opbevares forsvarligt i separate beholdere og bringes til godkendte modtageanlæg.

 

  1. Haveaffald komposteres eller køres på genbrugspladsen.

 

  1. Gæsterne skal oplyses om muligheden for at sortere affald - brug af tydelige genkendelige skilte og information på flere sprog (Dansk, tysk, engelsk, hollandsk, etc.)

 

  1. Ved nybyg og renovering af bygninger skal man arbejde efter de mest miljørigtige principper. Der skal bruges materialer med fokus på miljø, samt fokus på energireduktion både i byggeprocessen og generelt i bygningen.

 

 

 

Kriterier der bidrager til verdensmål nr. 13

 

  1. Miljøpolitik og miljømål skal skrives ind i udviklingsplanen.
    Campingpladsen skal hvert år sætte nogle miljømål for året.
  • Der skal hvert år sættes minimum 3 miljømål.
  • Der skal hvert år rapporteres på opnåelsen af disse mål.

 

  1. Pladsen skal arbejde på at minimere miljøbelastningen af farve-patroner og batterier (f.eks. genanvendelige batterier) eller aflevere disse via kildesortering.

 

  1. Pladsen skal optimere på brugen af energi vedrørende udluftning og indeklima.

 

  1. Til at tørre hænder skal der anvende produkter med mindst mulig miljøbelastning (miljømærket papir eller elektronisk tørring).

 

  1. Pladsen skal anvende miljømærkede eller genbrugs servietter til restauranter.

 

  1. Pladsen skal anvende miljømærkede  kaffe- og tefiltre.

 

  1. Pladsen skal anvende miljømærket eller genbrugstoiletpapir

 

 

 

Kriterier der bidrager til verdensmål nr. 15

 

  1. Pladsen må ikke anvende kemiske eller skadelige ukrudtsmidler (miljøgodkendte) – må dog benyttes hvor der er lovkrav om bekæmpelse af særlige arter.

 

  1. Pladsen må ikke anvende kunstgødning.

 

  1. Pladsen skal anvende håndkraft, el-brænder eller andre ikke miljøskadelige procedurer til ukrudtsbekæmpelse.

 

  1. Pladsen skal undgå kunstvanding – hvis nødvendigt skal dette ske efter solnedgang og før solopgang

 

  1. Pladsen skal bekæmpe invasive arter (f.eks. Bjørneklo og rynket rose)

 

  1. Pladsen skal have en aktiv indsats og plan for at fremme biodiversitet
    • Pladsens skal have uberørte områder (langt, vildt græs, skråninger eller læhegn)

 

  1. På pladsen skal der være let tilgængelig information om omkringliggende natur og dyreliv

 

  1. På pladsen skal der være information om beskyttede og fredede naturområder, som for eksempelvis Natur2000, National- og naturparker.

 

  1. På pladsen skal der være bygninger, redekasser eller ældre træer til ynglende fugle

 

  1. På pladsen skal der være uforstyrret jordbund eller blade under mangeårige buske og træer i hæk/hegn

 

  1. På pladsen skal der være forslag til gæsterne om naturaktiviteter – både indenfor og udenfor pladsen

 

  1. På pladsen skal der være forslag til gæster om naturbevarende aktiviteter

 

 

Kriterier om information

Udover at leve op til ovenstående kriterier er følgende også vigtige for opnåelsen af bæredygtighedscertificeringen. Disse kriterier handler om udbredelsen af information og viden omkring verdensmålene og certificeringen blandt gæster og medarbejdere.

 

  1. Pladsen skal have tydelig skiltning ved indgang eller i reception omkring certificeringen, samt omkring pladsens tiltag og mål

 

  1. Det skal være let at finde information omkring certificeringen og pladsens tiltag på virksomhedens online platforme.

 

  1. Pladsen skal have tydelig information til gæsterne omkring, hvad disse kan gøre i forbindelse med bæredygtighed (affaldssortering, kortere bade etc.)

 

  1. Personalet skal undervises i og informeres omkring bæredygtighedscertificeringen, og hvordan de kan gøre en indsats. Særligt omkring emner som affaldssortering, rengøringsmidler, samt vand- og energibesparelse.

 

  1. Pladsens personale skal kunne vejlede gæsterne om certificeringen og pladsens indsats.